StressNavigation
Storm Stensgaard
Uddrag fra bogen Stressnavigation for Mænd
Kapitel 9: Sammenfatning og Afslutning
Sammenfatning – Afslutning – Ordliste over Stressnavigatoriske Nøgleord
9.1 Sammenfatning
9.1.1 Forord og Indledning
Grundtanken om at stress er et livsvilkår præsenteres, og dertil bogens ønske om at gøre det mere attraktivt at beskæftige sig konstruktivt med stress. Det foreslås at mænd har brug for en særlig tilgang til stressbehandling, eftersom de kønstypisk sygdomsfornægter (tarzansyndrom) og i øvrigt reagerer mere afvisende, aggressivt og tilbagetrukkent. Vi gennemgår den mest basale biologi omkring de forskellige stressbelastninger. Fremhæver den afgørende forskel på den kortvarige intense belastning, hvor stressresponsen omdirigerer biologiske ressourcer til at klare en akut krise, og på den langvarige og utidigt gentagne stressbelastning som ofte skyldes psykologiske og sociale faktorer – den moderne stress, som er giftig for så vidt at den skader dig neurobiologisk og gør dig særligt sårbar overfor en lang række stressrelaterede følgesygdomme.
9.1.2 Kapitel 1: Omfang og Optakt
Med udgangspunkt i undersøgelser, tal og ekspertudtalelser antydes den omfattende udbredelse af stress, de samfundsøkonomiske omkostninger og alvoren i truslen mod folkesundheden. Som optakt gives der en oversigt over de forskellige stressfaktorer, eller stressorer, der kan tredeles i: 1. Akutte fysiske kriser. 2. Kroniske fysiske udfordringer. 3. Psykologiske og sociale forstyrrelser. Hvoraf det altså er tredje gruppe af stressorer, som især plager os i dag. Derpå en opdeling af de signaler og symptomer vi særligt kan kende den giftige stress på: 1. Fysiske signaler. 2. Adfærdsmæssige signaler. 3. Psykiske signaler. Og en stresstrappe til bedømmelse af stressniveau, udvidet med trinene for genoptræning og helbredelse, til understregning af at vejen op er ligeså lang som vejen ned.
9.1.3 Kapitel 2: Kønsforskelle i Stress-respons
Vi ser nærmere på kønsforskellene og finder ud af at de hormonelle superkræfter som vi aktiverer i forbindelse med en trussel, for så vidt er en biologisk gave beregnet på at sikre overlevelse, for os selv, afkommet og arten. Til dette formål har vi primært benyttet os af den ’klassiske’ stressrespons ved at kæmpe eller flygte, men for kvindernes vedkommende bliver overlevelsen også i høj grad sikret gennem en øget evne til social kommunikation, omsorg, og tilknytning, såkaldt ’Tend-Befriend’. Dels fordi flugt for den ofte gravide eller småbørnspassende moder var vanskelig, og alliancedannelse mere gavnligt, dels for med omsorg og oxytocin-produktion at kunne dulme de skadelige virkninger fra dominerende stresshormoner som adrenalin og kortisol; navnlig hos de små.Småbørnsstress berøres også som et væsentligt område, da vores indsats her har stor betydning for barnets helbred livet igennem. Det foreslås at vor tids fædre med fordel stadig kan være forsvarere og bidrage til artens overlevelse i forhold til eksempelvis at afhjælpe giftig småbørnsstress.Vi ser på andre studier der bekræfter mænds øgede risikovillighed på godt og ondt. Disse kønsforskelle er væsentlige for vores evne til at forstå og imødekomme den hos mænd særligt udprægede tilbøjelighed til under (også den moderne psykosociale) stress at reagere aggressivt (fight) og med tilbagetrækning, stofmisbrug (flight).Vi gennemgår hvorledes typiske kønsforskelle og de ændrede arbejdsforhold udfordrer det moderne parforhold, og kommer med forslag til hvordan forskellene kan bruges til at styrke i stedet for svække en social forbindelse som vi ved er væsentlig for succesfuld håndtering af giftig stress. Vi dykker ned i det dybeste eksistentielle og biologiske lag angående de adfærdsmæssige og mentale konsekvenser af den store kønsforskel på den dyrebare kvindelige livmoder og den lettilgængelige mandlige sædcelle. Mulige forklaringer gives på mandens kulturhistorisk fremtrædende præstationsangst, de kobles på vores anlæg for mandlig stress, og det foreslås at vi i stedet for at fornægte de potentielle svagheder, udnytter vores mandlige tilbøjeligheder som drivkraft til mod, virkelyst og præstationsevne.
9.1.4 Kapitel 3: Om Mandens Aggression og Flugt
Da kvindernes stressrespons også indebærer øgede evner til under pres at kommunikere, berolige og danne venskaber, er de bedre stillede i forhold til at modtage støtte og stressbehandling, men også i forhold til at klare sig i det moderne kommunikationssamfund. Mænds tilbøjelighed til kamp eller flugt under pres er derimod blevet uhensigtsmæssig, både i forhold til aggressivt og tilbagetrukkent at afvise stressbehandling, og i forhold til et moderne samfund hvor vores historiske rolle som beskyttere er overtaget af politi, vores fysiske styrkefordele udkonkurreret af teknologi, og hvor vores præstation som forsørgere er faldet væsentligt i værdi. De moderne trusler og stressorer kan man ikke umiddelbart flygte fra, og at tage kampen op med traditionel aggression er problematisk så meget desto mere fordi aggression er blevet tabuiseret.Vi ser på hvilke konsekvenser det har for omgivelserne når mandens stressfremkaldte aggressioner kommer uhensigtsmæssigt til udtryk, og hvor fysiologisk skadeligt det er for manden selv at være hyppigt aggressiv og fjendtlig. Vi gennemgår en række udbredte former for uhensigtsmæssig moderne og stressrelateret flugtrespons såsom stofmisbrug, depression og selvmord, og illustrerer sammenhængen med mænds negative stressspiral.Understøttet af rapporter og undersøgelser understreges de karakteristiske reaktionsmønstre og udfordringer hos mænd, og vi gør gældende at det er væsentligt for alle at mænds stress bliver gjort til genstand for særlige og særskilte bestræbelser på behandling og håndtering.
9.1.5 Kapitel 4: Stresshåndtering for Mænd
Kapitlets primære vidensformidling bygger især på Sapolsky og andre kapaciteter. Vi ser på den mere løsningsorienterede del af den gængse stresshåndtering, herunder tre faser i et traditionelt behandlingsforløb: symptombehandling, helbredelse og forebyggelse; den fundamentale vigtighed af at have balance mellem ansvar og indflydelse, samt klarhed og tydelighed; de vigtigste områder man kan sætte ind i forhold til eksempelvis at have stressoptimale mennesker omkring sig, tage højde for arv og personlighed, tilstræbe mening og begejstring, og især individets egen mentalt smidige og robuste indstilling og ’coping’- færdigheder.Meningen med sund stress og det ønskværdige stress-flow forklares og vi introducerer stressknappen som et kognitivt redskab til at forstå, regulere og optimere vores daglige stressniveauer og -svingninger.Det gennemgås nærmere hvordan vi kan støtte og styrke vores tænkning og opfattelsesevne (kognitiv terapi) med stort udbytte for vores mentale helbred og vores modstandskraft overfor giftig stress.Derpå følger forslag til hvordan vi kan finde nye og hensigtsmæssige måder at kæmpe og flygte, sundere former for afreaktion og beroligelse; og hvordan vi kan udnytte de mandlige forcer såsom mod og udholdenhed, venskabsdyrkelse og løsningsorientering. Vi ser på hvordan omsorg for eget mentale helbred netop ikke er at give op overfor den giftige stress, men er en blanding af klog flugt og sund kamp. Der gives bud på hvordan vi håndterer de indre stressbæster når det går vildt for sig, og hvordan vi begrænser skaden.Afslutningsvist er der et længere brev med råd og vejledning til den stressramte mands pårørende, hvis mere eller mindre kvalificerede støtte og forståelse kan være udslagsgivende for udfaldet af mandens bestræbelser på at stressoptimere; altså at minimere den giftige og maksimere den sunde stress.
9.1.6 Kapitel 5: Forstyrrelsesnarkomani og Nærvær
Alle stressorer udgør en form for forstyrrelse, hvad end det er en angribende sabeltiger eller (grundløse) bekymringer. Vi ser nærmere på de uhørt mange forstyrrelsesmuligheder som generelt hæver stressniveauet hos det moderne menneske, og som utvivlsomt er en af hovedårsagerne til vor tids stressepidemi. Med fokus på den udbredte medie-multitasking bliver en lang række videnskabelige undersøgelser gennemgået; og det fremgår med overbevisende tydelighed at vores hjerner hverken er beregnede til eller kan tåle disse mange forstyrrelser og afbrydelser. Det er end ikke neurologisk muligt reelt at foretage sig flere ting samtidig, men vi kan skade vores hjerner i forsøget, og pådrage os giftig stress. Via forskningsresultaterne får vi også understreget at disse forstyrrelser er vanedannende, ineffektive og urentable, og at de rent neurologisk hænger indgående sammen med giftig stress.Vi ser nærmere på meditation og mindfulness, som nærmest er den direkte modgift til den skadelige opmærksomhedsforstyrrelse. Massive forskningsresultater viser at disse former for nærværs-træning har en lang række helbredsmæssige fordele, og tilmed både kan modvirke skadesvirkninger fra giftig stress og øge modstandsdygtigheden. Vi gennemgår hvordan man styrker eksisterende, og skaber helt nye, hjerneforbindelser og hjerneceller (neurogenese og neuroplasticitet). Til den udbredte mandlige skepsis overfor meditation foreslås at bruge udtryk som ’krigerisk koncentrationskunst’ og ’mandigt mentalfokus’. Der argumenteres for at der intet umandigt er ved, gennem målrettet indsats, at styrke og nyskabe sit eget cortikale kontrolsystem, og øge både hukommelse og koncentrationsevne, forudsætningerne for enhver stor bedrift. Det er en sund mental præstationsfremmer, uden giftige tilsætningsstoffer.
9.1.7 Kapitel 6: Stressnavigatør og Bjergbestiger
Stressnavigation som koncept præsenteres; hvilket indebærer opfattelsen af 1) At stress ikke er noget man lige kan slippe af med, men et biologisk grundvilkår for den menneskelige tilstand som vi kan stressoptimere. 2) At Livet er fyldt med stressende udfordringer og forhindringer, som vi skal overkomme og overleve samt balancere og navigere imellem 3) Vi med helhedssyn og prioriteringskunst skal sammensætte vores egen strategi. 4) At vi som stressnavigatører kan vælge at være på vinderkurs, og ikke blot vinde vigtig erkendelse, men også stressoptimal præstationsevne. Stressknappen uddybes som regulator for energiforsyning og våbensystem, sammen med stresskompasset som vejviser. Afslutningsvist foreslås et par kognitive krisestrategier i form af mandige allegorier og billedsprog.
9.1.8 Kapitel 7: Fra Stress til Sejr: På Vinderkurs mod Identitet og Mandighed
Helhedsorienterede tager vi nu for alvor fat på kerneområdet for alle moderne, psykosociale stressorer, nemlig: identitet, selvforståelse og selvværd. Vi ser på mulighederne for at kunne nytænke og identificere sig med sin egen mandlighed, efter samfundsændringen af vilkårene, for at vinde sit mandige værd vis som forsørger og forsvarer.Vi følger en personlighedsteori om ’Positiv Disintegration’, der overbevisende hævder at det kun er gennem kriser vi kan udvikle vores personlighed. En gennemtænkt og gennemprøvet, men noget overset teori, som er brugbar til at vinde selverkendelse gennem modgang. I tråd med stressnavigationens vindermentalitet, som ikke handler så meget om at tro blindt på sejren; men om at forvandle modgang til udfordring, og om at de nederlag vi får gennem livets stresskriser ikke er endegyldige, men kan udnyttes som kilder til forståelse og udgangspunkter for nye sejre. For den hårdt stressramte mand der oplever lavt selvværd, er det desuden opmuntrende at vores personlighed ikke ligger fast, men er noget vi skal og kan bygge op livet igennem. Ligesom vi kan ændre og forbedre vores hjerne rent fysiologisk.Fra løsningsorienteret vindermentalitet bevæger vi os over i heroisk stresshåndtering, der handler om at kæmpe kampen, selvom alt håb kan synes at være ude. Alle skal vi dø, men det der tæller, for en heroisk og mandig betragtning, er måden vi håndterer vor død og undergang; nemlig med værdighed og kæmpende for det som vi finder rigtigt og i overensstemmelse med vores personlighedsideal. Vores stress-svækkede hjerner er tilbøjelige til sortsyn, og en konstruktiv vindermentalitet vil kunne afværge katastrofer.Med udgangspunkt i de homeriske krigerkonger præsenteres et bud på den heroiske essens af vores gældende mandighedsidealer. Frihed, Sandhed og Retfærdighed udgør den heroiske trekant som det er heltens opgave at opretholde, i sig selv og omkring hans fællesskab; for derved at sikre eksistensbetingelser for tillidskultur – og for et stressoptimalt miljø. En række dyder til opretholdelse og virkeliggørelse af de heroiske idealer opregnes, hvorfra stressnavigatøren kan vælge og opbygge sin egen mandighed. Prioritering af fysisk styrke og helse anbefales inden vi kommer nærmere ind på meningen med og vilkårene for den mandlige identitetskamp. Det uddybes hvorfor arbejdet med heroisk mandighed rent kognitivt kan styrke din stressnavigation; der tales om mandig ære, samvittighed og risikoen for giftig mandighed; og der argumenteres for hvorfor dette stressrelevante identitetsarbejde først og fremmest er en opgave for mænd, os selv og vores mandlige venner.
9.1.9 Kapitel 8: Samfund og Stress
Vi ser på fordele og ulemper ved den skandinaviske supermodel og de postmoderne udfordringer. Ørsteds bestseller om ’Livsfarlig Ledelse’ bliver gennemgået med henblik på at belyse den udbredte stressgiftige ledelseskultur, og på at støtte hans forslag om Bæredygtig Ledelse med den heroiske dimension. Derfra hævder vi at stærke nærmiljøer og lokalsamfund, hvad end de er civile eller erhvervsmæssige, i kraft af deres størrelsesmæssige anlæg for overskuelighed og klarhed, er forudsætningen for stressoptimale samfund.Vi kigger nærmere på Nørretranders’ bog ’Vær Nær’, og får udbygget vigtigheden af mellemmenneskeligt nærvær og sammenhængskraft, og understreget væsentlige kønsforskelle omkring empati. Dertil vigtigheden af decentralisering samt vores mulighed og ansvar for selv at skabe fremtidens rammer for trivsel.Såvel i forhold til den bæredygtige ledelse og nær(værs)samfundet påpeges nødvendigheden af en særdeles stresskyndig ledelse, og værdien af stressnavigatører som både forstår at bekæmpe den giftige stress, og at tilvejebringe det produktive stress-flow. Stressoptimal ledelse er målestok for bæredygtig og heroisk ledelse. En grundlæggende ændring af den livsfarlige ledelseskultur vil tage årtier; og truslen fra giftig stress er et livsvilkår man alligevel altid skal forholde sig til. Meget tyder derfor på at der er rig mulighed for at stressramte mænd, der har kæmpet sig klogt igennem krisen og tilegnet sig kyndighed som stressnavigatører, fremover får rig mulighed for at bruge deres evner på en meningsfuld og værdifuld måde. Tilmed peges der også på at fremtidens stressoptimale og tillidskulturelle fællesskaber kun kan opstå og overleve, hvis de bliver beskyttet mod stressgiftige trusler som tvang, løgn og uretfærdighed, såvel indefra som udefra. Til denne opgave vil der være brug for mandige fortrin, såsom kløgtig og målrettet udfoldelse af mod, aggression og territorialbevidsthed. En efterspørgsel som kreative mænd vil kunne omsætte til fast arbejde – af den meningsfulde og identitetsstyrkende slags. Vi slutter af med eksempler på hvordan heroisk stressnavigation kan udfolde sig i praksis. Navnlig hos polarfareren Amundsen som vandt kapløbet til Sydpolen gennem en velforberedt og stabil indsats, hvor han først og fremmest sørgede for at hans ekspeditionsdeltagere hverken blev presset for meget eller for lidt, og således styrede stressknappen mesterligt – i lærerig modsætning til konkurrenten Scott, hvis dårlige regulering af stressbelastningen kostede ham sejren og livet. I samme tråd ser vi på bogen Great by Choice; og derigennem en række virksomheder der har været ekstrem succesfulde på den lange bane (+15 år), takket været påfaldende ens skikke inden for ledelses- og virksomhedskultur. Lærerige metodiske eksempler på hvordan dygtig regulering af stressbelastningerne fører til bæredygtig langtidsholdbarhed og højprofitabel succes. Og samtidig inspirerende eksempler for den lange rejse med stressnavigation vi har foran os i forhold til at stressoptimere såvel vores eget personlige liv som de fællesskaber og det samfund vi er del af.